showa
0

“ Showa-koncernen Tager Det Første Spadestik Til Ny Handskefabrik I Guatemala ”

Guatemalas præsident og japanske ambassadør deltager i den skelsættende begivenhed, der øger globale investeringer i produktionen for at opfylde efterspørgslen fra kunder

Puerto Barrios, Guatemala, 11. november 2020 – SHOWA-koncernen®, en global, integreret producent af beskyttelseshandsker til industriel og privat brug, har taget det første spadestik til en ny handskefabrik i Puerto Barrios i Guatemala. Den skelsættende begivenhed fandt sted den 26. oktober, hvor man havde inviteret Alejandro Giammattei, Guatemalas præsident, Antonio Malouf, finansminister, og Yamamoto Sam, Japans ambassadør i Guatemala, samt andre højtstående embedsmænd og ledere i SHOWA-koncernen.

SHOWA-koncernens tilstedeværelse i Guatemala går 36 år tilbage, idet virksomheden driver et handskeproduktionsanlæg i Guatemala City og ét i Puerto Barrios. SHOWA-koncernen udvider desuden sine eksisterende faciliteter i Fayette i Alabama, USA, hvilke forventes at stå færdige i april 2021. Det nye anlæg i Guatemala vil:

  • mere end fordoble kapaciteten inden for handskeproduktion – SHOWA producerer i øjeblikket knap 50 millioner handsker i Guatemala, og udvidelsen vil mere end fordoble denne kapacitet inden 2024.
  • opfylde et øget behov for ikke-understøttede handsker – En udvidelse af produktionskapaciteten i Guatemala gør det muligt for SHOWA-koncernens distributionspartnere at tilbyde deres markeder ikke-understøttede handsker, der yder pålidelig håndbeskyttelse på tværs af målindustrier, som f.eks. til fødevare-, produktions-, bil- og kemiindustrien samt kommunale tjenesteydelser.
  • skabe hundredvis af jobs – Den nye handskefabrik forventes at skabe cirka 300 nye jobs i Puerto Barrios i Guatemala i løbet af de næste par år. Forpligtelsen til investering i regionen løber op i 12 millioner dollars.
  • styrke forpligtelsen til at bekæmpe COVID-19 – Det første spadestik til dette nye anlæg i Puerto Barrios sætter på enestående vis SHOWA-koncernen i stand til at opfylde globale krav til beskyttelseshandsker med henblik på at levere til offentlige og industrielle kunder på langt sigt. Samtidig beskyttes udsatte medarbejdere, som spiller en afgørende rolle under coronapandemien.
    Showa

    “Vi er utrolig tilfredse med udvidelsen af vores produktionsfaciliteter i Guatemala og med at kunne bidrage til landets økonomiske forvandling, samtidig med at vi understøtter den lokale jobvækst”, siger Richard Heppell, der er driftsdirektør for Nord-, Syd- og Centralamerika og EMEA hos SHOWA-koncernen. “En fordobling af vores kapacitet i løbet af de næste par år skaber ikke alene hundredvis af jobs, men hvad der er nok så vigtigt giver det SHOWA mulighed for at opfylde den voldsomt stigende efterspørgsel efter handsker i hele verden vha. planlagt produktion og innovation.”

    Hvis du vil vide mere om SHOWA’s internationale tilstedeværelse, kan du besøge vores side med kontaktoplysninger. Hvis du ønsker flere oplysninger om, hvordan SHOWA kan opfylde krav til beskyttelseshandsker, der er produceret og distribueret i USA til bekæmpelse af COVID-19, kan du besøge SHOWA’s TAA-produktside.

    OM SHOWA-koncernen:

    SHOWA er synonym med den allerbedste håndbeskyttelse og innovation. Vi er førende inden for revolutionerende teknologi og producerer over 1.800 forskellige slags handsker, der hver især omhyggeligt er udviklet til at yde den perfekte beskyttelse til opgaven. Samtidig viser vi vejen uden begrænsning inden for branchen i kraft af vores 58 patenter og over 100 forskere og udviklere, der er dedikeret til at gøre det bedste endnu bedre. SHOWA’s uforlignelige kvalitet opnås via en 100 % integreret produktion, der giver os fuld kontrol i hvert trin af design- og produktionsfasen. Vores handsker er ned til hvert eneste fiber udviklet til en høj ydeevne, og de giver arbejdende hænder nye muligheder.

    related news

    card-01

    ER DU PÅ UDKIG EFTER DEN RIGTIGE HANDSKE TIL DIN VIRKSOMHED?

    Tal med én af vores eksperter i dag